Chiagrød med mælk
Start dagen med en cremet chiagrød, der er fyldt med fibre og protein. Toppingsene kan varieres i det uendelige, men bær, nøddesmør og müsli er altid en god idé.
Ingredienser ( 1 person )
- 2 spsk chiafrø
- 2 dl letmælk
- 1 tsk honning
- 2 dl græsk yoghurt 2%
Sådan gør du:
Kom chiafrø, mælk og honning i en skål og rør rundt. Chiafrøene vil nu begynde at suge væsken til sig. Lad det stå i 10 minutter, og rør derefter rundt igen, så chiafrøene ikke samler sig i klumper. Dæk skålen til, og stil chiagrøden i mindst 1 time eller natten over i køleskabet.
Morgenen efter røres skyr i grøden, så den bliver dejlig cremet. Top med dine yndlingstopping, fx mandelsmør, marmelade, müsli og hindbær.