Kartoffelpandekager med cremet yoghurtdip
DE HER SPRØDE KARTOFFELPANDEKAGER BLIVER SNART EN NY FAVORIT - DET TØR VI GODT GARANTERE! SPRØDT YDRE, MEN MED EN LET OG LUFTIG KERNE! SERVÈR DEM MED DEN LÆKRE YOGHURTDIP, SÅ FORSVINDER DE MEGET HURTIGT.
Ingredienser ( Ca. 30 stk. )
- 1 kg bagekartofler
- 50 g smør
- Salt og peber
- 1 æg
- 175 g hvedemel
- 200 g revet cheddar
- 1 bdt persille
- 1 bdt purløg
- Olie til stegning
Dip
- 1-2 fed hvidløg
- 3 dl sødmælks yoghurt naturel
- 2 tsk oregano
- Salt og peber
SÅDAN GØR DU:
- Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker. Kog dem i usaltet vand, indtil de er møre.
- Imens rives osten og persille og purløg hakkes.
- Riv hvidløg til dippen og rør sammen med yoghurt, oregano, salt og peber. Stil dippen på køl, indtil
den skal bruges. - Når kartoflerne er færdige, så sies vandet fra og kartoflerne moses med smør, salt og peber. OBS: Smag
mosen godt til, da æg og mel vil tage noget af smagen. - Kom æg, mel, ost og urter i mosen og rør det godt sammen. Form så mikset i til mindre pandekager
ca. 1 cm tykke og gentag, indtil alt mosen er brugt. - Steg/fritér nogle stykker ad gangen på en god non-stick pande med ½ cm olie deri, indtil de er godt gyldne på begge sider. Vend dem forsigtigt, når de vendes.
- Lad dem dryppe af på køkkenrulle og så køle på en rist. Når de køler bliver kanten lækker og sprød.
- Når alle pandekager er stegt, så er de klar til servering sammen med dippen. Velbekomme!