Tyrkiske æg
Leder du efter en spændende og anderledes måde at få dine æg på til brunch eller morgenmaden i weekenden? Svaret er her. Tyrkiske æg er pocherede æg, som serveres på fed, tyk yoghurt med hvidløg.
Ingredienser ( 4 personer )
- 4 øko æg
- 8 spsk græsk yoghurt 10%
- 2 fed hvidløg
- Skal fra 1 øko citron
- Saft fra 1/2 øko citron
- Salt og peber
- 5 tsk chili crisp
- 150 g smør
- 1 bundt dild
- 3 spsk eddike
- 1 ciabatta brød
Fremgangsmåde
Start med at blande yoghurt med fint revet hvidløg, citron skal og saft og smag til med salt.
Sæt vand over og koge i en gryde. Tilsæt eddike og lidt salt. Kog det op og lad det simre koge, ikke buldre. Lav en tornado ved at røre vandet rundt. Kom dit æg forsigtigt i vandet og pocher det i 2,5 minut. Placer det direkte i koldt vand.
Smelt smør i en kasserolle. Varm det igennem til det begynder at brune, og det dufter af nødder. Fjern det fra varmen, og tilsæt 2 tsk chili crisp. Bland det godt.
Hak dild fint.
Anret på en flad tallerken med yoghurt i bunden, æg, lidt salt og peber, brunet smør og dild. Top med et par tsk chili crisp. Spis æggene med grillet brød.
Opskriften er udviklet af David/Pissegodmad