Yoghurt kan være en del af en bæredygtig kost

Definitionen af hvad en bæredygtig kost er, viser at det ikke er tilstrækkeligt alene at kigge på madens klimaaftryk – sundhed, økonomi og kultur er også vigtige parametre.

Mange sætter lighedstegn mellem en bæredygtig kost og en kost med et lavt klimaaftryk, men helt så enkelt er det ikke. En bæredygtig kost handler nemlig om meget mere end fødevarernes klimaaftryk.

Ifølge FAO, der er FN’s organisation for fødevarer og landbrug (The Food and Agriculture Organisation), er forskellige parametre som næringsindhold, sundhed, kultur og økonomi alle vigtige faktorer at inkludere, når man taler om en bæredygtig kost1.

Ifølge FAO skal kosten, for at kunne betegnes som bæredygtig, være:

  • Ernæringsmæssigt tilstrækkelig, sikker og sund
  • Økonomisk tilgængelig for alle
  • Kulturelt acceptabel
  • Beskyttende og respektfuld over for miljøet

Læs mere om FAOs definition her.

Mejeriprodukters rolle i en bæredygtig kost

Mælk og andre mejeriprodukter indgår i kostanbefalinger i størstedelen af verden, fordi en række mejeriprodukter naturligt indeholder næringsstoffer, som f.eks.  protein, calcium, vitamin B2 og vitamin B12. Mejerisektoren har gennem de seneste år sænket klimaaftrykket pr. liter mælk og arbejder løbende på at sikre en mere bæredygtig produktion. Dette faktum samt at mælk er tilgængeligt og kulturelt acceptabelt over store dele af verden, og samtidig har en forholdsmæssig lav pris betyder, at mælk kan betegnes som en bæredygtig fødevare. 

De danske kostråd2 anbefaler, at voksne spiser ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt og 20 gram ost (1 skive) dagligt, i en ellers planterig og varieret kost. Børn og unge skal have en lidt større mængde (se nedenfor). Er du endnu ikke i mål med at spise planterigt og varieret med mange bælgfrugter og mørkegrønne grøntsager, kan en mængde på 300-350 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt være tilpas. Spiser du ikke ost, skal du i stedet spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.

Begrebet ’mælkeprodukter’ dækker i denne sammenhæng over både mælk og de syrnede mælkeprodukter, som mange i daglig tale kalder for yoghurt. Yoghurt indeholder mange af de samme næringsstoffer som mælk, og det er derfor i overensstemmelse med kostrådene at vælge yoghurt i stedet for mælk i den daglige kost. Yoghurt kan spises både til morgenmad og som mellemmåltid og dessert, og kan anvendes til aftensmad i form af dressinger, dip og saucer eller som ingrediens i alt fra tærter til fx bagværk.

De Officielle Danske Kostråd2 

De 7 kostråd lyder:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget
Spis flere grøntsager og frugter
Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
Spis mad med fuldkorn
Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
Spis mindre af det søde, salte og fede
Sluk tørsten i vand
 

DE OFFICIELLE KOSTRÅD – GODT FOR SUNDHED OG KLIMA

Fødevarestyrelsen står bag De officielle Kostråd. De er udviklet på baggrund af forskning og rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet og i dialog med en bred vifte af interessenter.

Mængder af mælk, mælkeprodukter og ost

For mælk, mælkeprodukter og ost gælder følgende rettesnor for forskellige aldersgrupper:

For 2-3 årige: Et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1/4 skive ost (ca. 5 g) om dagen.
For 4-10 årige: Et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml) samt ½ skive ost (ca. 10 g) om dagen.
For 11-17 årige: Et alm. glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 300 ml, dog op til 350 ml ved pubertet og høj vækst) samt 1 skive ost (ca. 20 g) om dagen.
For 18-70 årige: Et lille glas mælk + en lille portion mælkeprodukt (i alt ca. 250 ml) samt 1 skive ost (ca. 20 g) om dagen. 

 

Mælkeproduktionens aftryk på miljøet

Produktion af alle fødevarer udleder CO2e. Det gælder både plantebaserede og animalske fødevarer. Der arbejdes løbende på at finde løsninger på, hvordan klimaaftrykket i fødevareproduktionen reduceres.

I produktionen af mejeriprodukter, sker den største udledning af drivhusgasser på gården, primært fra køerne. En gård udleder typisk tre typer drivhusgasser: Metan (CH4) og lattergas (N2O) er de primære og derudover udledes kuldioxid (CO2). Metanen kommer fra køernes bøvser og gødning, mens lattergassen kommer fra marken og brugen af gødning. Kuldioxid kommer fra energiforbruget på gården (primært el og diesel, samt energi til produktion af kunstgødning). Mejerierne udleder også CO2e. Dette hænger især sammen med produktionen (fx brug af strøm) og transporten af råvarer og produkter.

CO2-ÆKVIVALENTER

Fordi metan og lattergas begge har en stærkere drivhusgaseffekt end CO2, regner man 1 kg metan om til 28 kg CO2 og 1 kg lattergas om til 265* kg CO2. De omregnede værdier summeres og udtrykkes i CO2-ækvivalenter.

*Nyeste tal fra IPCC

Der er stor forskel på, hvor klimaeffektiv produktionen af fødevarer er, når man sammenligner forskellige lande og produktionsformer.

Af nedenstående figur fremgår en række landes udledning af drivhusgasser pr. kg. produceret mælk9. Her ses det, at Danmark har en udledning på lige over 1 kg CO2-ækvivalenter pr. kg mælk, mens Bulgarien, som det dårligst-placerede land i EU, har en mere end dobbelt så stor udledning. Danmark ligger også lidt bedre end lande, vi normalt sammenligner os med, f.eks. Sverige, Holland og Tyskland.

De forskellige farver i søjlerne illustrerer de forskellige processer i produktionen af mælk og kan forklares sådan her:

Blå: metan fra nedbrydningen i vommen
Gul: lattergas fra jorden pga. tilførsel af gødning
Grøn: udledning fra dyrenes gødning
Brun: kuldioxid fra omsætningen af plantemateriale i jorden
Grå: produktion af kunstgødning
Rød: brug af brændstof og elektricitet

Figuren er fra: Lesschen et al.3

 

Mejeriproduktion i Danmark

I Danmark har der længe været fokus på reduktion af drivhusgasser fra landbruget. Landbruget har, efter FN’s definition, reduceret udledningen af klimagasser med 14% i perioden 1990-2022 ekskl. energi og LULUCF (LULUCF er en engelsk betegnelse for arealanvendelse (Land Use = LU), ændringer i arealanvendelse (Land Use Change = LUC) samt skovbrug (Forestry = F). Denne reduktion har fundet sted samtidigt med, at produktionen er steget med 28%4.

 

CO2e udledning pr liter er 18 procent lavere end i 1990

Kilde: Jacobsen4

Ser man isoleret på mælkeproduktionen, er der sket en reduktion i udledningen pr. produceret liter mælk med 18%. Antallet af malkekøer var i 2022 25% lavere end i 1990 samtidig med, at mælkeproduktionen steg med 21%. Mælkeydelsen pr. ko er steget med 61% og samtidig er CO2e udledningen pr. ko kun steget med 32%. Det betyder, at CO2e udledningen pr. produceret liter rå mælk er faldet med 18% i perioden 1990-20224.

Den samlede CO2e udledning fra mælkeproduktionen faldt frem til 2006. Fra 2007 steg produktionen igen, i takt med mælkekvotens gradvise udfasning, hvilket betyder, at CO2e-ledningen fra malkekøer i 2020 er faldet med knap 1 % i forhold til 19904

 

På gården

Mælkeproduktionen på gårdene er første led i mejerisektorens fødevareproduktion, og det er her, vi finder den største andel af sektorens drivhusgasudledning. Det er derfor et af de vigtigste områder at sætte ind på.

I 2013 lancerede Arla værktøjet Klimatjek, og i 2020 blev klimatjek brugt på 8.126 af Arlas gårde på tværs af syv europæiske lande svarende til 93 procent af Arlas mælkeproducenter og 96% af den rå mælk5. Klimatjekket skal hjælpe landmændene med at identificere udledningerne på deres gårde og give et klart billede af de tiltag, som landmændene kan benytte til at reducere udledningerne yderligere.

Konkrete eksempler viser, at landmænd kan reducere gårdens udledninger med helt op til 4% om året, når de benytter klimatjekket. Værktøjerne benytter den internationalt anerkendte metode til beregning af CO2e-aftryk på gårdniveau, som er udviklet af Det Internationale Mejeriforbund (IDF). I perioden fra 1990 til 2015 har Arlas landmænd reduceret gårdenes udledninger med 23% og med 7% siden 20156,7.

I 2023 indførte Arla desuden et nyt økonomisk tillæg til afregningen for den rå mælk. Tillægget har til formål at motivere Arlas andelshavere til en række yderligere bæredygtighedstiltag på gården.

Tillægget forholder sig til tiltag som for eksempel foder-, protein- og gødningseffektivitet, levering af husdyrgødning til biogasproduktion, biodiversitet, kulstofbindende dyrkningsmetoder og brug af vedvarende elektricitet og afskovningsfri soja.

 

Mejeribrugets klimaindsats på gårdene

Siden 2023 har det danske mejeribrug haft en fælles branchemodel, som kan ses som en udvidelse af den model Arla lavede, således at den nu er udvidet til at gælde alle danske mejerier. Klimamodellen kan opgøre drivhusgasserne fra de gårde, der leverer den rå mælk: Metoden kaldes Mejeribrugets Klimatjek (FarmAheadTM). 

Med Mejeribrugets Klimatjek (FarmAheadTM) involverer mejerierne landmændene i arbejdet mod et lavere klimaaftryk for den mælk, de producerer på gården, og det gøres på en måde, der kan bruges af alle gårde, selvom de er forskellige.

Klimatjek er et digitalt værktøj, hvor landmanden registrerer en lang række data. Dette følges op med et besøg fra en klimarådgiver, der sammen med landmanden fortolker tallene og ser på, hvilke udviklingsmuligheder, der er på den enkelte gård.

Et klimatjek er en individuel opgørelse over drivhusgasser forbundet med den specifikke gårds produktion af mælk. 

Det dækker i dag seks områder på gården:

  • antal dyr
  • fodersammensætning
  • produktion af afgrøder
  • anvendelse af gødning
  • håndtering af husdyrgødning
  • forbrug af elektricitet, brændstof og vedvarende energi.

Det er alle områder, som med udgangspunkt i forskning har dokumenteret effekt på udledningen af drivhusgasser. Der kan tilføjes nye områder i takt med, at der kommer ny viden og dokumentation for metoder og teknologier.

 

Opsummering

Opsummerende kan det siges, at mælk og andre mejeriprodukter indgår i kostanbefalinger overalt i verden, fordi en række mejeriprodukter naturligt indeholder næringsstoffer såsom protein, calcium, vitamin B2 og vitamin B12. Der har i flere år været arbejdet på at reducere CO2-udledningen fra mælkeproduktionen, og man får mange næringsstoffer for mælkens relativt lave klimaaftryk. Dette sammenholdt med, at mælk er en lettilgængelig fødevare, kulturelt accepteret de fleste steder i verden og at mælk har en forholdsvis lav pris, er altså nogle af de faktorer, som gør, at mælk (og yoghurt) kan betegnes som en del af en bæredygtig kost.

 

 

KILDER:

1: FAO and WHO. 2019. Sustainable healthy diets – Guiding principles. Rome 2019. pdf 

2: Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd – godt for sundhed og klima. 

3: Lesschen et al. 2011. Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors. Anim Feed Sci Tech, vol. 166-167:16-28.

4: Jacobsen L-B, 2021. Beregninger udført af Landbrug & Fødevarer på baggrund af data fra 1) Nielsen et.al.  2020. Denmark's National Inventory Report 2020. Emission Inventories 1990-2018 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 900 pp. Scientific Report No. 372 og 2) https://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories 

 5: Arla nyhed.

6: Arla Nyhed. 

7: CSR-rapport__Arla_styrker_indsatser_på_bæredygtighed.pdf