Danskernes syn på en bæredygtig kost og mejeriprodukters rolle i denne

Når danskerne vurderer, hvad der kendetegner en bæredygtig kost, er hensynet til miljøet vigtigt – men det er langt fra det eneste vigtige parameter. Sundhed, ernæringsværdi, økonomi og kulturel accept spiller også en væsentlig rolle. Samtidig viser nye resultater, at et flertal af danskerne ser mejeriprodukter som en naturlig del af en bæredygtig kost

Bæredygtighed skal både være sundt og ansvarligt

Danskerne forbinder i høj grad bæredygtighed med miljøhensyn. Hele 86 % er enige i, at en bæredygtig kost skal være ’beskyttende og respektfuld over for miljøet’. Men resultaterne viser også, at bæredygtighed opfattes bredere end klima og natur alene.

Tre ud af fire danskere (75 %) mener, at en bæredygtig kost skal være ’ernæringsmæssigt tilstrækkelig, sikker og sund’, mens 59 % fremhæver, at den også skal være ’økonomisk tilgængelig’ (dvs. der skal være en fornuftig balance mellem folks indkomster og markedspriserne på fødevarer, så produkterne er til at betale for almindelige mennesker). Derudover mener 54 %, at en bæredygtig kost skal være ’kulturelt acceptabel’ (dvs. produktet passer til de lokale madtraditioner, spisevaner og sociale normer i det pågældende samfund, da det er svært at ændre fundamentalt på, hvad folk spiser, hvis det strider imod deres vaner).

Resultaterne peger på, at danskerne ser bæredygtighed som en balance mellem flere hensyn, hvor både miljø, sundhed, økonomi og hverdagsliv skal kunne gå op i en højere enhed.

Mejeriprodukter ses som en del af den bæredygtige kost

Synet på mejeriprodukter afspejler denne brede forståelse af bæredygtighed. Mere end halvdelen af danskerne (53 %) er enige eller meget enige i udsagnet om, at mejeriprodukter er en del af en bæredygtig kost. Kun 8 % er uenige, mens en tredjedel (33 %) forholder sig neutralt.

Når danskerne vurderer mejeriprodukters rolle, er det især deres ernæringsmæssige værdi, der vægter højt. 75 % er enige i, at mejeriprodukter er ’ernæringsmæssigt tilstrækkelige, sikre og sunde’. Samtidig mener 77 %, at mejeriprodukter er ’kulturelt acceptable’, og 70 % fremhæver, at de er ’økonomisk tilgængelige’.

Miljødimensionen vurderes mere nuanceret. Her er 45 % enige i, at mejeriprodukter er ’beskyttende og respektfulde over for miljøet’. Resultatet indikerer, at danskerne i højere grad forbinder mejeriprodukter med ernæring, tilgængelighed og madkultur end med deciderede miljømæssige fordele.

Yoghurt naturel forbindes især med ernæring

Ser man specifikt på yoghurt naturel, er ernæring den egenskab, flest danskere forbinder produktet med. 56 % forbinder yoghurt naturel med at være ’ernæringsmæssigt tilstrækkelig, sikker og sund’.

Derudover forbinder 43 % produktet med ’økonomisk tilgængelighed’, mens 37 % ser det som ’kulturelt acceptabelt’. Kun 22 % forbinder yoghurt naturel med at være ’beskyttende og respektfuld over for miljøet’.

Det understøtter billedet af, at yoghurt først og fremmest opfattes som et sundt og praktisk fødevarevalg frem for et produkt, der vælges af miljøhensyn.

Mange siger, de er villige til at betale for mere bæredygtige mejeriprodukter

Selvom pris fortsat er vigtig, viser undersøgelsen også en betydelig betalingsvillighed for bæredygtige initiativer i mejerisektoren. 58 % af danskerne er villige eller meget villige til at betale mere for mejeriprodukter, selv hvis bæredygtige initiativer hos de europæiske mælkeproducenter medfører højere produktionsomkostninger.

Omvendt er 42 % lidt uvillige eller slet ikke villige til at betale ekstra.

Resultatet peger på, at mange forbrugere anerkender værdien af bæredygtige tiltag, men også at pris fortsat spiller en vigtig rolle for mange i købsbeslutningen.

Bæredygtighed er et samspil mellem flere hensyn

Samlet set viser resultaterne, at danskerne har en bred opfattelse af begrebet bæredygtighed. Miljøet er centralt, men bæredygtighed handler også om sundhed, ernæring, økonomi og kulturel relevans.

I den sammenhæng opfattes mejeriprodukter – og særligt yoghurt – først og fremmest som sunde, nærende og anvendelige fødevarer. Samtidig er der en betydelig gruppe forbrugere, som er villige til at betale mere for bæredygtige forbedringer i mejerisektoren. Det tyder på, at fremtidens bæredygtige fødevaresystem i danskernes øjne skal kunne forene hensynet til både mennesker, miljø og hverdagens behov.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Potloc på vegne af EMF (European Milk Forum) og inkluderer respondenter fra Danmark, Belgien, Tyskland og Irland. Undersøgelsen er gennemført i perioden 30. marts – 23. april.

Data i denne artikel er baseret på tal fra Danmark.

Datagrundlag:
1000 respondenter i alderen 18-45 år.

· 47 % mænd // 52 % kvinder

· 29 % i alderen 18-24 år // 21 % i alderen 25-30 år // 22 % i alderen 31-35 år // 28 % i alderen 36-45 år

· 53 % respondenter uden børn // 47 % respondenter med børn

· 10 % bosiddende i Nordjylland // 21 % bosiddende i Syddanmark // 24 % bosiddende i Midtjylland // 21 % bosiddende på Sjælland // 23 % bosiddende i Hovedstaden